Buresø-fortællinger
Buresø-fortællinger er en samling fortællende digte om den unge kvinde Mily, hendes excentriske familie og andre bemærkelsesværdige skæbner fra hendes opvækstomegn ved Buresø. Tomatwoman, Skubbe-Johnny og Rav-Lassen myldrer frem mellem transvestitten og skærsliberen Yrsa, moren med sit Tænk-positiv bånd på repeat, og den mystiske Otto med overnaturlige evner. Sammen skaber digtene et på én gang komisk og tragisk portræt af en provins i 1980’erne og en ung kvindes søgen efter identitet i sit ophav.

Buresø-fortællinger udkom i 2005 på Gyldendal

Køb digtsamlingen her

Anmeldelser
”Det hele så let og ubesværet, morsomt, alvorligt og medlevende, og sådan kan det kun virke, når man for alvor har arbejdet med stoffet.”
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende, 9. marts 2005


”Rygtet er ilet i forvejen om en forfatterskoleelev af hvem man efter sigende ville kunne vente sig meget. Nu debuterer hun med humor og umiskendelig stil.”
- Erik Skyum-Nielsen, Information, 10. marts 2005

”Dy Plambecks værk er en fornem debut.”
- Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad, 9 april 2005

”Det er en helt anderledes og originalt åben debut, sært fritvoksende og meget underholdende.”
- Jens Henneberg, Nordjyske, 9. marts 2005

”Det lover så absolut godt for fremtiden. Der er næppe mange skridt til det deciderede fremragende.”
- Leonora Christina Skov, Politiken, 12 marts 2005