Buresø-fortællinger er en samling fortællende digte om den unge kvinde Mily, hendes excentriske familie og andre bemærkelsesværdige skæbner fra hendes opvækstomegn ved Buresø. Tomatwoman, Skubbe-Johnny og Rav-Lassen myldrer frem mellem transvestitten og skærsliberen Yrsa, moren med sit Tænk-positiv bånd på repeat, og den mystiske Otto med overnaturlige evner. Sammen skaber digtene et på én gang komisk og tragisk portræt af en provins i 1980’erne og en ung kvindes søgen efter identitet i sit ophav.

Buresø-fortællinger udkom i 2005 på Gyldendal.

Buresø-fortællinger

Anmeldelser


”Det hele så let og ubesværet, morsomt, alvorligt og medlevende, og sådan kan det kun virke, når man for alvor har arbejdet med stoffet.”
- Berlingske


”Rygtet er ilet i forvejen om en forfatterskoleelev af hvem man efter sigende ville kunne vente sig meget. Nu debuterer hun med humor og umiskendelig stil.”
- Information

”Dy Plambecks værk er en fornem debut.”
- Kristeligt Dagblad

”Det er en helt anderledes og originalt åben debut, sært fritvoksende og meget underholdende.”
- Nordjyske

”Det lover så absolut godt for fremtiden. Der er næppe mange skridt til det deciderede fremragende.”
- Politiken